Som race hund har Bullmastiffen kun ca. 50 år bag sig, men dens oprindelse kan føres nogle århundrede år tilbage gennem dens forfædre den engelske Mastiff og den gamle Engelske Bulldog. 
Opdrættet er i sandhed "Britisk til det inderste" fordi den er udviklet af engelske skovløbere til brugs-hund. I gamle dage var England sammensat af mange store herre- gårde, som konstant var hjemsøgt af krybskytter der var ude efter vildt. Det var en umulig opgave for de ansatte skovløbere at holde effektivt kontrol med vildtet. Da krybskytterne altid gennemførte deres forehavender om natten, var skovløberne nødt til at henvende sig til menneskets bedste ven, hunden. 

Deres første valg blev Mastiffen, men den var stor og uhåndterlig, så krybskytterne kunne oftest undvige den. Så prøvede de Buldoggen, man må her være klar over at den ingenlunde så ud som vore dages Bulldog. Den Bulldog som her var tale om havde længere ben og var meget mere aggressiv. Buldoggen var velegnet fordi den var så hurtigt at den havde nemt ved at indhente og nedlægge krybskytten, men oftest var der ikke meget tilbage af ham når skovløberen nåede frem. 

Der er ikke noteret i nogen journaler hvornår skovløberen besluttede sig for at krydse de to racer for at kunne opnå det bedste resultat til at løse deres problemer. Det er mest sandsynligt at tro at denne krydsning foregik og at hunden udførte sit arbejde eksemplarisk. Denne nye hund var nu så stor, stærk og hurtig i sine bevægelser, at den kunne nedlægge en voksen mand, men samtidig også så føjelig at den nøjedes med at holde ham nede til skovløberen ankom. 

I det tidlige 1900 tal, blev Bullmastiffen eller "skovløberens nathund" som den nu var kendt under, endelig anerkendt. Allerede i 1871 var der tilmeldt 6 Bullmastiffer i The Crystal Place udstilling i London, de var opstillet i en speciel kategori for skovløber hunde. Disse første eksemplarer var lidt af en blandet landhandel, der var stor forskel på størrelse og vægt, men karaktertrækkene af dens modighed blandet med føjelighed var tilstede. Den oprindelige farve var brindle (tigerstribet) da den kamuflerede godt om natten. 

En af de første hunde som blev berømt var Thornywood Terror, den var ejet af Mr. W. Burton fra Nottingham. Denne hund blev udstillet til enhver given lejlighed, demonstration af dens evne til at spore og nedlægge en mand. Thornywood Terror var et virkeligt godt eksemplar af racen som var i stand til at vise hvad racen var værd. Nogle af de første opdrættere som kom ind i avlen og hjalp med at stabilisere racetypen var Victor Smith, Jack Barnard og så selvfølgelig Sam Mosely. Det var Sam Mosely som indførte kombinationen 60% Mastiff og 40% Bulldog, hvilket er det samme forhold som racen består af i dag. 
Han startede med en definitiv avlsplan, begyndte at avle en Mastiff tæve med en Bulldog, og avlede så videre med resultatet heraf, enten tilbage til Mastiffen eller Bulldoggen, indtil han endelig nåede sit mål 60% Mastiff og 40% Bulldog. 

Hans avlslinje blev kendt som Farcroft. Farcroft Fidility var den første Bullmastiff som blev godkendt i den Engelske kennelklubs avlsbog, hvilket gjorde den til den første hund i vor races stamtræ. Hvis vi skulle sammenligne Farcroft Fidility med vore Bullmastiffer af i dag var Fidility 72 cm. i skulderhøjde og vejede omtrent 60 kg, og havde et hovedmål på 67 cm. Mange af racens første vindere havde Fidility´s standard. 

I 1930 var typen blevet mere ensartet, nogle af kendteste hunde fra denne periode er Ch. Roger of the Fenns, Ch. Peter of the Fenns, Ch. Beppo ofBulmas, Ch. Navigator Terror, Ch. Wendy of Bulmas, Ch.Billy of Bulmas og Ch. Springwell Samba bare for at nævne nogle få. Mange af disse hunde findes på de første stamtavler og hvis man ser billeder af disse hunde vil man finde mange ens træk imellem dem og vor tiders champions. Fra første gang racen blev anerkendt af den Engelske kennelklub i 1924 udviklede racen sig fantastisk hurtigt med 63 tilmeldinger, det følgende år og man var helt oppe på 927 Bullmastiffer i året 1949, hvilket er noget af en præstation i avlens første 25 år, når man vel og mærke tager i betragtning at årene under 2. verdenskrig ikke begunstigede opdrættere af større dyr.

Mange opdrættere var nødt til at skære ned på antallet af deres avlsdyr, fordi der simpelthen ikke var føde nok til at ernære dem. Men ligesom stædighed er et tegn på racen i sig selv, blev stormen stilnet som det sker ved enhver omskiftning, og kun det bedste af racen forblev. 
Det vil ikke være retfærdigt at diskuterer oprindelsen af denne race uden at nævne den hengivenhed mange af disse gamle opdrættere lagde i strategien for at udvikle standarden. Det er i dag denne standard der tjener som model, ikke kun for vore egne Bullmastiffer men for Bullmastiffer over hele verden. Med masser af tid og seriøst dedikation fremavlede disse en race uden sammenligning i deres øjne. Uden denne basis at trække på, ville racen aldrig havde kunne opnå de fremskridt på så kort tid. 

En Bullmastiff’s natur er bestemt for den type arbejde den oprindeligt var avlet frem. Skovløberen i England havde brug for en adræt, stærk og lydig hund og som kunne træffe en afgørelse når den arbejdede alene. Retssystemet i England dengang var så brutalt at krybskytterne ville gøre alt for ikke at blive fanget. For skov-løberens sikkerhed blev den nyavlede "skovløbers nathund" ikke blot en anskaffelse, men en absolut nødvendighed. Den oprindelige "skovløbers nathund" var meget mere aggressive end hvad nødvendigt og acceptabelt er i vore dages Bullmastiff. 

Bullmastiffen af i dag kan være en ideel vagthund og stadig leve i alt fredsommelighed i tæt beboede områder. Det vigtigste for os Bullmastiff ejere er at huske at Bullmastiffen temperament var avlet frem til at være vagthund. Bullmastiffen udskiller sig fra mange andre vagthunde ved at have en selvstændig tankegang. Dem som siger at hunde mangler evnen til at ræsonnere, har ikke levet under samme tag som en Bullmastiff. Kombinér følelsen af ejerfornemmelse med denne frie tankegang og tilsæt adræthed, intelligens og styrke i en hund med en størrelse som standarden skriver og det Du kommer frem til er et meget imponerende dyr.

Bullmastiffen kan være kælen eller til tider en total klovn alt afhængig af hvordan den føler sig tilpas i den aktuelle situation. Bullmastiffen kan ses sove til middag samme med familiens mindste, se fjernsyn, ligge med alle fire ben lige i vejret, pjatte med hjemmets kattekilling, ja hver enkelt Bullmastiff har sin helt egen personlighed. 
Den rigtige Bullmastiff- personlighed skal fremvise værdighed, stolthed, adræthed, intelligens, stabilitet og troskab. Bullmastiffen var jo som tidligere nævnt avlet til at arbejde som partner til mennesket, leve dag til dag afhængigt af hinandens venskab og tryghed. Der skulle være gensidigt respekt for at dette kunde fungerer optimalt. Den moderne Bullmastiff med det rigtige temperament har denne attitude og ved at den kan tage vare på sig selv og samtidig beskytte dem som den har knyttet sig til uden at vise aggressivitet med mindre situation kræver det. Stille og roligt sonderer den sit terræn, bruger kun sin overlegne styrke når det er nødvendigt. En vågen hund er nødvendigvis ikke en hund som farer forvildet rundt i en villahave og gør hysterisk af alt og alle. 

En Bullmastiff skal være i god kondition og motioneres moderat. En Bullmastiff vil som regel udvælge et sted i huset og- eller haven, som giver den det bedste overblik over dens territorium. Bullmastiffen ser oftest ud til at være afslappet, men vær sikker på at den suger alle indtryk til sig. Bullmastiffen behøver nødvendigvis ikke at vokse op landlige omgivelser, adrætheden er noget der kommer helt af sig selv. 

Bullmastiffen er meget modtagelig for lydighedstræning hvilket er en nødvendighed for en hund med en sådan størrelse og kraft der lever i en almindelig familie. Den vigtigste faktor i træning med en Bullmastiff er udholdenhed fra ejerens side. Fra det øjeblik man tager sin Bullmastiffhvalp med hjem er der nogle helt klare retningslinjer som man bør følge og blive ved med at følge. Hvis en bestemt handling er uønsket, skal hvalpen omgående og bestemt afskrækkes for at fortsætte hermed. For at demonstrerer dens intelligens og i et forsøg på at opnå hvad den nu var i gang med vil Bullmastiffhvalpen forsøge sig med hele sit følelsesregister alt fra ægte terror, hvem mig!, mit hjerte er knust, foragt, jeg har ikke hørt et ord af hvad du har sagt og hvad som nu netop måtte kendetegne netop Din Bullmastiff. 

Igennem opdragelsen af sin Bullmastiff vil man helt sikkert støde på nogen af ovenstående situationer, lad være at give efter, for ellers står Du med et problem når din hund bliver udvokset. Bullmastiffen er den største bluffmager i hundeverdenen, fordi sådan opfører en intelligent hund sig nemlig. 

Vedvarende, bestemt og venlig træning bringer det intelligente frem i din Bullmastiff. Nogle syntes de er stædige og svære at håndtere, men der findes ikke dumme Bullmastiffer men der imod Bullmastiffejere der ikke forstår sig på deres hund. Loyaliteten kommer som nr. 1 i Bullmastiffens karaktertræk, en hund af denne race tager hele familien til sit hjerte og den vil give sig selv 100%. Bullmastiffen vil elske og forsvare sin familie uanset hvad det koster. 

Bullmastiffen er dog i nogle tilfælde ikke hunden for alle mennesker. Mennesker som ikke har viljen eller mulighederne for at kunne træne og kontrollere dette pragtfulde dyr, skulle ikke eje en sådan.

 

Dette er lånt af http://users.cybercity.dk/~cis8766/